Opnå komfort under graviditeten med en graviditetspude

Behagelig søvn under graviditeten

Mange kvinder oplever, at kroppen bliver en anelse belastet under graviditet, hvilket bl.a. kan medføre ubehag og smerter i musklerne. Dette kan særligt indtræffe, når man sover. Der er mange kvinder, der har været vant til at sove på en bestemt måde inden de blev gravide, og da graviditeten ikke altid gør det muligt at sove på samme måde, kan man opleve problemer med søvnbesvær, fordi man ikke kan finde en behagelig måde at ligge på. Dette kan en graviditetspude hjælpe med. En graviditetspude er designet til at fjerne lidt af den ubehag, som gravide kvinder kan opleve, når de ligger ned. Puden findes i en lang række forskellige størrelser og materialer, så der er noget til enhver smag. Den klassiske graviditetspude er en lang pude, som man kan kramme og have mellem benene, hvilket er mere behageligt, når man har en stor mave. Der findes også puder, som man kan vikle hele vejen rundt om en, så man har en følelse af at blive omfavnet. Puden kan være med til at lette noget af spændingen i ryggen og lænden, da dette er steder i kroppen, der ofte blive belastede under graviditet.

 

Hvilken graviditetspude bør man vælge?

Der findes mange forskellige graviditetspuder på markedet. Alle graviditeter er forskellige, derfor skal puderne også passe til forskellige kvinder. Inden man køber en graviditetspude bør man bl.a. overveje om den skal være:

  • Hård eller blød?
  • Billig eller dyr?
  • Kold eller varm?
  • Let at transportere?
  • Multifunktionel?

Ligesom at folk har forskellige præferencer i forhold til hovedpuder, så er dette også tilfældet ved graviditetspuder. Hvis man er typen, der fryser meget om natten, så skal man selvfølgelig ikke vælge en afkølende pude, men derimod en der kan bidrage med noget varme. Rejser man meget rundt under graviditet, kan man vælge at satse på en graviditetspude, der er let at transportere. Der findes puder, som kan foldes meget sammen, og dermed let bringes med på farten. Hvis man ikke ønsker, at huset bliver fyldt op med babyudstyr, bør man undersøge en multifunktionel graviditetspude. Disse kan nemlig også anvendes som ammepuder.

Er en ammepude nødvendig?

Der er mange forskellige holdninger til, hvorvidt en ammepude er nødvendig. Mange mener dog at en ammepude giver optimal komfort og støtte for både mor og barn under amning. De fleste jordmødre anbefaler at anvende en ammepude, da den ofte medvirker til at både mor og barn får en bedre oplevelse. Man kan sagtens bruge en graviditetspude som ammepude, nogle foretrækker dog en rigtig ammepude, da denne ofte er lidt mindre. Det kan godt være besværligt at anvende en graviditetspude grundet dens store størrelse. Graviditetspuden er dog bedre end ingenting, mener flere. Nyfødte babyer skal ammes 7-8 gange i døgnet, hvilket betyder at der i de første par måneder af barnets liv skal bruges store mængder tid på amning. Derfor er det vigtigt at moderen er komfortabel, så ryggen og armene ikke bliver belastede. Graviditets- og ammepuder findes i forskellige prisklasser, hvilket skulle gøre det muligt for de fleste at anskaffe sig en. Har man ikke mulighed for det, eller blot ikke lyst til det, kan man vælge at bruge en anden form for pude eller en dyne.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *